Medienettets tilslutningsformer og serviceydelser

Tilslutningsformer

Standard tilslutning. Anvendes især af medievirksomheder, der forsynes med servere til modtagelse af digitalt mediestof. Bæretjeneste: Baseret på adsl eller Internet.

Stofleverandør tilslutning. Anvendes især af stofleverandører, der leverer digitalt mediestof til medierne f.eks. reklamebureauer. Stofleverandører vil som hovedregel basere kommunikationen på eget udstyr og egne teleforbindelser. Bæretjeneste: Enten Internet eller såkaldt udvidet tilslutning med dedikeret adsl forbindelse og kommunikationsudstyr leveret af Medienettet.

Tjenester

Broadcast: Push af nyhedsobjekter eller annoncer ud til modtagere samtidigt. Adgang hertil forudsætter en stofleverandør tilslutning.

Punkt til punkt: Ftp / Filtransport service eller LAN til LAN Adgang hertil forudsætter dedikeret adsl forbindelse.

Lokale tilslutninger: Forbinder f.eks. lokale redaktioner med hovedkontor. Adgang hertil forudsætter dedikerede adsl forbindelser.

Web serviceudbyder: Udbyder af tjenester på branchenettet. Adgang hertil forudsætter en stofleverandør tilslutning og yderligere dedikeret adsl forbindelse.

Internet Broadcast: Web server applikation der gennem individuelle filtre pusher f.eks. teksttelegrammer til almindelige browsere hos slutbrugere.

Anvendes i produktion af Ritzaus Bureau til distribution af nyheder til slutbrugere på Internettet. Derudover af enkelte større Ritzau kunder til distribution af Ritzaus og enkelte andre nyhedsbureauers nyheder på egne Intranet. Principielt kan systemet sættes op til at distribuere alle typer af data der kan distribueres på en ip forbindelse, herunder som eksempel aktivering af streaming af billeder og lyd.

Overvågning og help-desk: Medienettet overvåges døgnet rundt. Der er døgnservice på linier og udstyr, som Medienettet har leveret. Medienettets help-desk er åben mandag til fredag i almindelig kontortid.

Priser

Afhænger af udstyrsvalg og tilslutningsformer samt hvilke tjenester, der gives adgang til.

En stofleverandør, der alene ønsker at ekspedere annoncer til medier på nettet og som ønsker at bruge egen Internet forbindelse hertil, betaler udelukkende til Medienettet en fast transaktionspris (et "frimærke" på kr. 5,15 pr. leveret annonce eller kr. 5,40 pr. leveret annonce hvis der abonneres på adgang til følgeseddelarkivet. Pris ekskl. moms).